Hvert år afholder vi julekoncert og sommerkoncert.
Det at lære at medvirke ved en koncert er en stor oplevelse for børnene. Det at spille sammen med andre - og når eleven er kommet lidt længere i forløbet - spille solo er en vigtig egenskab i elevens musikudvikling. Det at lære at præsentere noget, man har indøvet og er koncentreret om, er en givende oplevelse for barnet og eleverne lærer, at det at fordybe sig og gøre sig umage kan bruges i mange sammenhænge.
Suzukiskolens violinelever er ofte ude at spille koncerter i mange forskellige sammenhænge. Det kan være kirkekoncerter, koncerter for foreninger eller andre interesseorganisationer.
Hvert andet år er vi i København, hvor vi spiller koncert i Tivoli.
På en workshop spiller man sammen med de andre elever og går i dybden med musikstykker og arbejder i dybden med repertoiret. Ofte har man besøg af en gæstelærer ved disse workshops. Morsø Suzuki Skole har et samarbejde med violinisten Kim Sjøgren, som har været gæstelærer ved flere workshops og koncerter på Morsø Suzuki Skole.
Vi glæder os til at byde velkommen til en festlig Nytårs Matine på Musikværket i Nykøbing torsdag d.4. januar kl 19.00
Henning Toft Bro fortæller
Gerhard Mark optræder med gæsteorkester og Suzukiskolens koncertelever spiller.
Der serveres
kagebord i pausen
Billetter kan købes ved koncerten eller bestilles ved Hanne Skou: 27 63 16 16
Morsø Suzuki Musik Skole - Gasværksvej 60 - 7900 Nykøbing Mors
Tlf. 2763 1616 - morsoesuzuki@gmail.com - www.morsoe-suzuki-skole.dk