Fra det øjeblik barnet er født, ja endda før, er det omgivet af sin mors og fars stemme. Der er et bestemt ord, der bliver gentaget igen og igen, nemlig "mor" eller "far". Det er denne konstante gentagen af "lyden", der stimulerer den lilles lyst til at efterligne og dermed dets evne til at tale. Nu kan det tage kortere eller længere tid, før et barn kan sige det første ord men læg mærke til, at forældrene ikke giver op og fx eklærer det for talentløst eller endog dumt. Nej, de fortsætter stædigt med godt humør og stor energi. Og pludselig siger deres barn så sit første ord. Det er sikkert ikke rigtigt udtalt, men forældrenes glæde og stolthed er enorm. Nu vokser deres lyst til at forsøge med nye ord, netop forældrenes store glæde giver barnet voksende lyst til at gentage og forbedre det første ord og samtidig lære nye. Og nu går det hurtigere. Evnen til at tale udvikler sig med rivende hast.
Det er ikke bare børn, der har det sådan. Man har lavet en undersøgelse med en papegøje, der skulle lære at sige: "Jeg hedder Jakob". Det første ord, papagøjen skulle sige var Jakob. Det blev gentaget for fuglen i to måneder 50 gange dagligt. Først da kunne fuglen sige sit navn, altså efter 3000 gentagelser. Det næste ord blev lært meget hurtigere, nemlig efter kun 200 gentagelser. Man opdagede endvidere, at efter at fuglen havde lært at sige nogle ord, var dens evne til at tale blevet så udviklet, at den selv optog ord fra den daglige tale omkring sig, altså fra omgivelserne. Og her er vi så ved en ny vigtig faktor.
Dette er dr. Suzukis motto, idet han mener, at omgivelserne eller miljøet har altafgørende indflydelse på børnene eller i det hele taget på menneskene. I det foregående er talefærdigheden berørt, men der er naturligvis talrige andre former for evner og anlæg. Fælles for disse er dog, at ingen af dem er nedarvet eller medfødt. Individet har talrige muligheder, men udviklingen af anlæggene afhænger helt og holdent af omgivelsernes påvirkning. Placér et nyfødt japansk barn i Danmark, og det vil lære at tale dansk i stedet for japansk. Eller man kunne forestille sig, at komponisten Chopin var født i Afrika og 100 år tidligere, så ville hans musik garanteret have været meget anderledes.
(Fra bogen: Indføring i Suzuki-undervisning, af Peter Hagn-Meincke)
Vi glæder os til at byde velkommen til en festlig Nytårs Matine på Musikværket i Nykøbing torsdag d.4. januar kl 19.00
Henning Toft Bro fortæller
Gerhard Mark optræder med gæsteorkester og Suzukiskolens koncertelever spiller.
Der serveres
kagebord i pausen
Billetter kan købes ved koncerten eller bestilles ved Hanne Skou: 27 63 16 16
Morsø Suzuki Musik Skole - Gasværksvej 60 - 7900 Nykøbing Mors
Tlf. 2763 1616 - morsoesuzuki@gmail.com - www.morsoe-suzuki-skole.dk